Dagen er atter over mig...
Den 17. September.... nu 2 år siden....
At jeg godt har vidst, men lukket af for, at jeg nogen gange "så/ser" "ting" andre ikke lige ser, har den 17. September netop gjort sit indtog..... for nu 2 år siden....
At jeg altid har vidst jeg skulle noget bestemt, uden at vide hvad det er/var, gjorde netop denne dag mig opmærksom, på, at jeg ikke bare bilder mig ting ind, men rent faktisk "modtager" besked et eller andet sted fra....
Men det går man jo ikke lige ud og råber op om..... selvom oplevelsen var så kæmpe stor for mig....
Jeg har skulle komme mig over sorgen ved at miste, "beskeden" før dette og så det at blive ÅBNET på vid gab indefra.... ud til hele verden.... en angstfyldt tanke som blev til en vidunderlig bevidsthed inde i mig.
En bevidsthed jeg idag er vildt Taknemlig over og selvom jeg ikke var tæt på denne vidunderlige pige som hedder Anita (hun er stadig "hedder" for mig) så blev der bundet et så smukt bånd mellem os ingen nogensinde kan bryde..... Hun gav mig bevidstheden om alt det jeg også rummer eller "evner" som jeg hele tiden selv troede jeg havde, men som jo på ingen måde var vist for mig helt klart... for var det bare noget jeg sagde til mig selv alt sammen.... ren indbildning....
Anita bragte mig denne viden helt klart og hvor jeg aldrig mere tvivler på min denne evne....
Jeg fik slået en sløjfe af de smukkeste i livet.... og med det samtidig mærke hver eneste smerte hos de efterladte, uden at kunne gøre noget som helst..... nok det sværeste jeg skulle tage af skridt...
At vide Anita Jublede i hendes smukkeste latter helt ned i hendes mave ved følelsen af at være hvor hun nu er.... Det smukkeste sted noget menneske slet ikke kan forestille sig.... hun jublede som jeg aldrig før har oplevet noget menneske juble..... Alt var så smukt.... så rigtigt alt sammen..... hvor hun var.....
Min sorg var jo også at Anita aldrig nåede at få sit LIV gået på denne jord færdigt... og det er så ubeskriveligt sørgeligt at miste så ungt et menneske på bare 30 år.
Hvordan skulle familien nogen sinde komme sig igen og blive glad igen??
Men mit HVORFOR, fik jeg svar på af præsten til begravelsen...
Alle mennesker der flyver herfra har levet et HELT LIV.... der ER et helt liv.... de bliver født og de dør.... og det er et HELT LIV uanset hvor kort eller langt det må blive...
At denne anskuelse skulle bringe mig en "aha"-oplevelse og gøre mig KLAR og "forstående" over denne situation havde jeg aldrig forestillet mig.... men det bragte mig ro indeni.... trods dyb sorg.
Tankerne var jo.... Får jeg nu besked hver gang der skal "ske" noget? Og skal jeg så igen "vide" hvornår og hvordan uden at kunne gøre en forskel overhovedet... for HVORFOR skal JEG LIGE HAVE DE BESKEDER???
Nu 2 år efter er der kommet flere "ting" til.... jeg er TAKNEMLIG på det højeste plan, men kan samtidig føle mig fuldstændig "udenfor" mængden, fordi jeg ved jeg VED disse ting.....
Idag bringer jeg blomster til Anita.... vores bånd vil aldrig blive brudt....
Du er savnet, elsket og så smuk i dit lys.... vi ses jo... og jeg glæder mig....
Jeg er bare Käthe..... ligesom du er dig.... Et menneske, som du er menneske.... jeg med mit og du med dit..... Og glæd dig nu over der kun er 1 som dig.... DIG! Du behøver aldrig mere være som andre.....
Vi har alle noget vi skal.... ikke alle ved hvad det er de skal..... vi famler os frem nogen gange.... vi føler ingen mening overhovedet når så ungt et menneske "rejser" hjem....
Men det er OS, de efterladte der sørger.... Anita er i lykke, kærlighed og lys og her venter hun på den næste kommer og danser med hende.... for her er ingen tid og rum.... kun et enkelt øjeblik, et sekund....
Hos os er det timer, dage uger måneder og år..... så vi har masser at tid til at savne og sørge....
Så hvis vi nu kunne glæde os til gensyn en dag..... så behøver vi ej længere miste troen og håbet...
Mennesker kan sørge hele livet igennem..... de "slukker" deres inderste vidunderlige væsen for at være i det mørke vi oplever at blive hensat til i en sådan stor sorg.....
Hvis bare jeg kunne vise jer det lys der skinner....
Jeg har ihvertfald flere jeg glæder mig usigeligt til at danse med.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar