Jeg tager chancen...

At tage chancen er jo mange ting og kan på mange måde opfattes som dumdristige, naive, skøre, totalt "hen-i-skoven-agtige" og så kan man blive regnet for vanvittig..... lige så snart man lukker munden op og siger noget andre aldrig selv ville have sagt..... enten fordi det lyder dumt eller fordi man kan komme til at føle sig direkte dum og gået over stregen, på en måde.....

MEN hvis jeg skal se udfra mit univers....

Så siger jeg ting, andre ikke ville sige....
Jeg siger det ikke for at gøre mig bemærket...
Heller ikke for at få opmærksomhed...
Eller taletid....

Jeg har bare et dybfølt ønske om at mennesker tør tage chancen..... 
Chancen for at føle sig bedre tilpas, både indeni men også sammen med andre...
DET ER EN FRIHED AT HAVE...

Jeg har oplevet at mennesker har sagt til mig at DET har de virkelig tænkt over, det jeg sagde der... dengang..... og det er sandt.... nogen ting bliver bare lettere.

Jeg er selvfølgelig sikker på at alderen også gør sit til det... at forpligtelserne er mindre, at jeg tør sige det jeg nogen gange siger... også selvom folk til tider griner eller studser helt i skægget...

For hvad er det lige at studs over?? Og hvad er der at grine af??

Jeg tænker... sig det du gerne vil sige... ikke bare det de andre gerne vil høre....
Er der en stemning... eller er der ikke.... og er den der fordi ingen tør sige den faktisk slet ikke ER DER!?

Måske er det bare sådan at vi fratager os selv vores egen magt over vores liv... vi lader "de" andre tage styringen... for sådan er det nok bedst??

Hvem kender ej til at stå i en situation hvor man virkelig brænder inde med en ting man ikke får sagt, man gør som "de" andre.... tier stille og går stille og måske ovenikøbet på "tæerne" for ikke at "skabe rav i den"... nænæ... så er bedre at holde mine til slet spil.... DEN kender vi alle...

OG nogen gange er det bare sådan at når ting bliver sagt højt... så viser det sig at det slet ikke var farligt og at man blev helt lettet efterfølgende... og måske endnu endnu mere accepteret af det....

Hvis du tænker at det er din kollega og hans/hendes væremåde der gør at du ikke kan holde ud at være der hvor han/hun er... så tag magten tilbage til dig selv.
Træk vejret helt ned i maven og øv dig i at slå følelserne fra.... sig det så.... stille og roligt til dig selv....

JEG VIL HAVE DET GODT OG JEG FÅR DET BEDRE OG HAN/HUN ER JO BARE HAM/HENDE OG HAR INGENTING MED MIG AT GØRE. HAN /HUN HAR SINE MENINGER OG HVIS HAN/HUN REAGERER OVER JEG HAR MINE ER DET FORDI HAN/HUN SKAL LÆRE NOGET SELV OG HAR IKKE NOGET MED MIG AT GØRE.

Hvis vi øver os.... tør vi godt sige det højt.... vi skal bare vide at vi kun har gået i vores egne sko og derfor slet ingen mulighed for at kende til den andens handlemåde og derfor har vi heller ingen ret til dømme ham/hende.... Vi kan kun dømme os selv for ikke at være åbne og fordomfri HVIS vi tænker ned om andre!

Så TAG chancen.... du vinder.... og hvem vil ikke gerne have det godt?

Jeg vil.... og jeg ved.. du også gerne vil.... jeg dømmer dig ikke.... jeg går jo i mine egne sko og ved at dine sko aldrig ville kunne passe mig.... men jeg er glad for du er her i denne Verden sammen med mig.

Gå videre... gå over alt.... og SE.... du finder andres sko interessandte ligepludselig og det er HER VI LÆRE AF HINANDEN.... og alt hvad vi lærer er en lære vi skal give videre til vore børn og børnebørn...

Vi ønsker alle en Verden vi er glade for... lad os blive forbilleder for vores børn...

TAG CHANCEN...

Käthe