Lytter du eller?

Vi ser hvad der kommer og tager den derfra...

Ikke alt er værd at lytte til men vi ved det aldrig før vi har lyttet til det hele...?

Kender I det at man gerne vil fortælle noget til nogen, men hver gang man har sagt en sætning kommer der et spørgsmål til denne sætning...?
Man bliver sat i stå og man kommer væk fra den energi man startede med og skal så derfor genstarte energien men har en følelse af at være blevet sat ned i energi for den videre fortælling?

Hvordan kan vi lære at lytte afventende uden at sætte fortællingen på hold og at give udtryk for vores her og nu behovs-viden?

der sker nemlig det, at hver gang der bliver spurgt og afbrudt i en fortælling, kommer der jo nogle svar på disse spørgsmål og andre der lytter med får meget mere med i fantasien end der egentlig bliver reelt fortalt... for alle spørgsmål og svar kommer til at få liv i den fortælling der skulle fortælles, men ender ud med en helt anden end der var hensigt til....

SÅ hvordan lærer vi at fortælle en ting og på en god måde få stoppet afbrydelserne?

LYT KUN!

Det er for det meste sådan at en fortælling jo har en mening, morale eller oplysning... Det kan være sjove ting, ikke så sjove ting og slet ikke sjove ting!
MEN alt bliver på en måde lavet om ved afbrydelser og man går glip af essensen af fortællingen for 1 eller flere har brug for hurtige svar for her og nu ting.... har brug for "løsninger/forklaringer" for de ting der fortælles om i fortællingen....
Selve oplevelsen af at lytte og forstå i et sanseøjeblik går tabt....

LYT KUN!

Det er jo ikke sådan at fortællingen er endegyldig sand.... den har kun sin egen sandhed i øjeblikket.
Opleverens og fortællerens sandhed....
Så derfor går det tabt ved afbrydelser... fortællingen bliver til en sammensat fortælling over mange flere ting og essensen er VÆK, der er ikke mere sandhed i den. Den er TABT...

Hvad vil jeg så med denne tekst?
Som jeg bare skriver uden at vide hvorfor?

VÆR STILLE OG LYT KUN... få det hele med... SANS... ingen behøver redegøre/dømme udfra fortællingen... det er ej deres egen sandhed men kun fortællerens sandhed i det oplevede...

Ingen behøver lave noget om eller have forklaringer/meninger...

LYT KUN...

Når vi slår vores autopilot fra... lukker ned for trangen  "vi har brug for at vide"... så kan vi opleve den sandhed fortælleren oplevede og så kan vi opleve at vi selv har en sandhed og sanser videre....

Gør det i dig selv så du opretholder respekten for fortællerens sandhed.

Alle ønsker at blive lyttet til.... dig og mig....

At blive lyttet til er at finde fred med sig selv og sine følelser og ord....
At blive afbrudt kan efterlade fortælleren i en tabt energifølelse....

OG hver gang vi KUN LYTTER, lærer vi noget nyt, ikke bare om andre, men om os selv... smiler

SÅ LYT KUN OG FÅ MULIGHEDEN FOR AT LÆRE NOGET NYT.

Käthe