Trommerum på turen

Hverdagens trommerum skal vi som mennesker få det bedste ud af.
Hvad enten vi er glade eller triste.

Mine egne erfaringer er at jeg bliver bedre til at være Käthe, når jeg finder det mest positive i selv det mest triste.

Når jeg vælger at drage på tur i et par dage er det altid med en konsekvens i den anden ende.

Mens jeg bruger flere dage på at skulle pakke og omstille mig til at være social og sammen med andre flere timer ad gangen, bliver det også sværere at finde ro indeni.... det er ligesom en slags knap der bliver tændt.... adrenalinen bliver sat op og giver derfor flere tanker om hvad jeg overkommer eller hvad jeg kan komme ud i og derfor bliver jeg også mere træt, men kan ikke finde ro....

Hvad gør jeg så??

For at finde denne ro til at få bare lidt søvn.... gentager jeg remser for mig selv.... Käthe, alting er fint, der skal nok gå alt sammen og TAK for alt det jeg har og TAK for alt det jeg KAN. TAK fordi jeg altid har overskud og mere endda, så jeg kan dele.... Käthe, du skal bare være DIG og du er GOD NOK...

Ved gentagelser finder jeg ro indeni... jeg ligesom ligger "ting" på hylderne, hvor de "hører" til så jeg ikke hele tiden skal have dem oppe i ansigtet foran mig og tage stilling til dem.... OG når jeg siger disse ting til mig selv, HØRER jeg ordene som opfanges i min hjerne og som så beroliger mig....
Det kan godt være jeg ikke får 5 timers søvn, men jeg smiler lidt og får derfor bedre 5 timer end ingen timer....

Før jeg tager afsted overtages jeg af maverumlen.... mange toiletbesøg... bare fordi jeg FØLER jeg skal noget.... men jeg ved godt det er en følelse.... alligevel spiller min dømmekraft mig et puds for jeg har meget svært ved at abstrahere fra toilettet.
Er alting pakket?
har jeg glemt noget?
Kommer jeg godt frem?
Eller dør jeg nu på vejen.....

Nye remser..... Käthe, alting er fint og alting er som de skal være OGSÅ selvom du skulle dø nu!

Musik i bilen gør underværker.... det flytter min opmærksomhed og jeg begynder ofte at synge med... her skaber jeg en dejlig følelse indeni og jeg kan begynde at glæde mig til oplevelser der kommer.

HER har jeg så "lært" fra "engang" at skille mine oplevelser ad.... jeg er HER og Käthe er DER.... dette gør at jeg kan forholde mig til ting uden at tage dem til mig. Jeg holder mine følelser ude og kan derfor bedre være i de omskiftelige situationer som jo mest er uforudsigelige på "ture" ud i det blå... om det er 1 time eller flere dage..... så er det for MIG en befrielse at kunne dette.

Så oplever jeg ellers.....

Hjemme igen og alting kører sammen.... jeg bliver i tudehumør i flere dage.... træt.... og let "antændelig" ved spørgsmål og interesse for mig og mit humør. Jeg er så opmærksom på mit "humør" at jeg hele tiden er i arbejds uniformen og overvejer hvad jeg siger og hvornår jeg siger noget...

Jeg er TRÆT med TRÆT PÅ!!!

Og bare det at postkassen er fjernet fra hvor den var sidst jeg skulle poste et brev.... gjorde mig så overvældet af opgivelse at jeg nu skulle bruge tanker for at holde øjnene tørre..... og fortælle mig selv at ALT er fint... jeg når det hele og det er iorden.....

Jeg afløser mine tanker med den følelse jeg ved jeg får når jeg atter er HJEMME.... roser mig selv for gåturen.... og ved at mit inderste nok skal blive klar igen til nye ture ud i det blå....

FOR det er nemlig sådan.... at selv om det er et "stort" arbejde for mig alt det her... SÅ VIL JEG IKKE UNDVÆRE mine oplevelser.... Så ville jeg jo aldrig føle mere andet end tristhed og ensomhed....

Så til dig derude.... der KAN føle sådan her selv...

Dagene med hårdt arbejde er svære at komme igennem... men at undvære LIVET er ej for mennesker... OG KUN ved at MÆRKE LIVET...... ved vi hvad der er dejligt, kærligt og skønt...

Så tag din følelse af altmuligt MED DIG... og tilgiv dig selv at du er MENNESKE..

KIK ud i Verden.... ALLE du ser har noget de slås med.... de taler bare ikke om det og det gør det endnu mere svært at være MENNESKE.

Smil... pas godt på dig selv.... og tag bare en remse mere.....

Käthe