torsdag den 7. april 2016

"MANI" skal ikke være en fjende

Når jeg er ramt af en MANI, kan jeg få svært ved at høre hvad andre siger til mig.
Jeg kan ikke koncentrere mig om mere end 1 ting ad gangen....og nogen gange slet ikke nogen ting...
Jeg kan hurtigt komme til at virke afvisende eller distanceret og så er jeg træt... træt af alle mine tanker... et mylder af farver, mønstre, masker, mål og mens jeg er igang med 1 ting har jeg 7 andre i hovedet.
Det er fint kan man godt sige... og jeg elsker dette univers...

MEN...

når mine "mani-tider" rammer mig, vil jeg helst bare være alene... det meste af tiden... jeg vil bare kunne strikke og være i mine tanker, min lille lyserøde SKY og græder når der er uretfærdighed til.... så ingen nyheder.... reklamerne kan få det hele til at stritte på mig... et længerevarende toneleje er for mig en stille og vedvarende eksplosion inde i mit indre.... ensartede små lyde er voldsomme indeni mig og skriften på væggen er: STOP!

Det er med alderen jeg "ser" min "manier" dukke frem - hvorfor og hvornår de gør det.... ved jeg ikke helt endnu....

Det tager ca. 3 uger at komme igennem... 3 uger uden alt for mange timers søvn, usund levevis og strikkepindene er nærmest med i sengen.... Kun min hund er jeg opmærksom på. Jeg kæmper for at nusse hende, klø på hende, tale med hende, gå ture med hende og snakke med hende.... for jeg vil bare være i mit eget SELV.... og føler mig forstyrret når jeg bliver afbrudt.

Gåturene er først gode ved mig når jeg ER ude..... søvnen er først god når jeg SEGNER om i sengen....

Gæster aflyser jeg.... koret aflyser jeg... selvom det alt sammen er noget der gør mig glad.... det tager mig ud af min lille lyserøde sky..... men jeg vil det ikke.... jeg vil bare strikke og tænke masker, farver og mål...

Idag kunne jeg sove længe... uden at ligge og tænke på masker og alt det jeg kan strikke på 1 dag.....
MANIEN er ved at lægge sig igen..... jeg SKULLE ikke springe ud af sengen.... (gode tegn)

Tanken om så også at SKRIVE om det... er en blandet fornøjelse....

MEN jeg VED... JEG er hverken bedre eller dårligere som menneske... JEG er MIG.

Det der så kan være ærgerligt er at møde mennesker der ikke ved hvordan det kan være at gå i mine sko og blive "dømt" på det.....
FORDOMME skal nedlægges så mennesker kan få frihed til at "være" og ikke længere føle ensomhed og tristhed når nogle vender mig ryggen....

Jeg vil jo ingen ondt..... jeg kan godt begå fejl....  men vil gerne sige undskyld også hvis det slet ikke er mig der begår en fejl..... Der går intet af mig.... jeg har ikke brug for at dømme andre... ingen RET til det... for kun JEG ved hvordan det er at være MIG... og DU, DIG....

Jeg holder mig for øje at der altid er flest gode mennesker og at virkeligheden altid er bedre end mine tanker..... så går det bedre i hverdagen... jeg kan smile og føle glæde midt i mine MANIER
For MANIERNE er en del af MIG... og når nu det ER sådan... ja så kan jeg jo lige så godt bare tage "dem" med i hånden og få det bedste ud af det.....

Mit liv har nemlig en chance.... og jeg vil så gerne fortælle andre.. at det har de også....

Må kærligheden altid sejre....

Käthe





Ingen kommentarer:

Send en kommentar